Forskellige typer af virksomhedsinvestering

Home / Forskellige typer af virksomhedsinvestering

De fleste iværksættere vil, på et tidspunkt, få brug for, at der er nogen, der har lyst til at investere i den idé, de har, så de kan få noget kapital at arbejde videre for. Dette kan man gøre på flere forskellige måder. Man kan bl.a.

  • Søge om, at EU vil investere i ens idé
  • Finde en investor, der får andel i virksomheden
  • Spørge banken, om de vil investere i ideen
  • Spørge en større gruppe mennesker, om de vil investere et større eller mindre beløb.

Herunder vil de forskellige typer blive uddybet.

EU

Alle størrelser og typer af virksomheder indenfor alle brancher kan søge om EU-finansiering. Dette gælder altså også for iværksættere og start-ups. Finansieringsmulighederne er mange og tæller bl.a. garantier, mikrofinansiering, venturekapital og erhvervslån.

Det handler blot om at finde ud af, hvad der kan være det rette for din virksomhed.

Investor

Vælger man at satse på en investor, skal man være opmærksom på, at denne skal have en vis procentdel af virksomheden for de penge, der bliver givet. Til gengæld kan man så også i visse tilfælde få sparring og hjælp til at videreudvikle ideen af denne investor.

Banken

Ligesom man kan låne penge til flere andre ting i livet, kan man i visse tilfælde også låne penge i banken til at starte sin virksomhed op.

Med denne løsning beholder man ejerskab og kontrol over virksomheden. Til gengæld er der gebyrer og renter, og man skal ofte kunne stille en form for garanti, før man kan låne penge.

Gruppe af mennesker

Ved crowdfunding eller netværksfinansiering, som det også kaldes på dansk, får man en større gruppe af mennesker til at investere et mere eller mindre valgfrit beløb i virksomheden mod en eller anden form for erkendtlighed, hvis virksomheden bliver til noget – alt efter beløbets størrelse.

0/50 ratings